5 måder du kan forbedre dine medarbejderoplevelser i servicedesken
Kundeoplevelsen er en vigtig differentieringsfaktor for virksomheder i dagens digitale økonomi. Det er også et bevægeligt mål; efterhånden som teknologien udvikler sig, stiger kundernes forventninger, hvilket gør det til en reel udfordring at opfylde dem (for slet ikke at tale om at overgå dem).
5 ting, du skal gøre for at øge medarbejdertilfredsheden
Hvorfor fokusere på medarbejderne hvis det er en øget kundetilfredshed, du er ude efter?
Undersøgelser viser, at der er en ubestridelig sammenhæng mellem medarbejderoplevelsen og kundeoplevelsen. Ifølge Forrester scorer virksomheder med meget engagerede medarbejdere et 81 % højere kundetilfredshedsniveau end deres konkurrenter. Og nye data viser, at hvis man kombinerer medarbejderoplevelsen med kundeoplevelsen, kan man øge omsætningen med op til 50 %.
Så hvordan kan du bedst muligt forbedre din medarbejderoplevelse – og dermed øge kundetilfredsheden? Vi giver dig her 5 måder:
1. Giv medarbejderne plads til at udvikle sig
Der er intet mindre motiverende end at udføre et job, der er for nemt. Hvis en medarbejder ikke finder den udfordring, han/hun søger i din organisation, vil han/hun før eller siden begynde at søge nye udfordringer andre steder.
Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at dine medarbejdere udnytter deres fulde potentiale ved at være et skridt foran samt holde dem underrettet, når der opstår nye muligheder.
2. Lad være med at micromanage
Utilfredse, umotiverede medarbejdere leverer ikke stærke kundeoplevelser. Hos TOPdesk går vi meget op i tillid, frihed og ansvar. Vi stoler på, at vores medarbejdere kan komme med fede initiativer og idéer. Og de har altid frihed til at løse deres opgaver på den måde, de ønsker, så længe de tager ansvar for deres arbejde.
Når du træder et skridt tilbage og giver dine medarbejdere mulighed for at træffe de rigtige beslutninger, vil du motivere dem til at tage initiativ og hjælpe kunderne - uden frygt for at de fejler.
3. Lyt til dit team
Et engagerende arbejdsmiljø ser forskelligt ud for hver organisation. I stedet for at stole på dine antagelser skal du tale med dine medarbejdere for at finde ud af, hvad de har brug for, for at føle sig glade og motiverede på arbejdet. Ingen kan give bedre indsigt i dit teams behov end eget dit team - og du kan blive overrasket over, hvad du opdager.
4. Fremhæv medarbejdernes trivsel
Sørg for at tage hensyn til dine medarbejderes trivsel i alle aspekter af dine forretningsaktiviteter. Husk: vores arbejdsliv påvirkes af mange faktorer inden for og uden for kontoret, herunder sociale interaktioner, fællesskab og fysisk og psykisk sundhed, så det er afgørende at gøre medarbejdernes trivsel til en del af din virksomheds DNA - og ikke kun et spørgsmål for HR. Hvis du gør det, vil du være langt bedre i stand til at skabe gode medarbejderoplevelser.
5. Fokus på mennesker før værktøjer
Medarbejdere, der anvender den rette teknologi på arbejdet, er 5,6 gange mere tilbøjelige til at rapportere, at deres virksomhed "har oplevet ekstrem vækst i omsætningen" det seneste år. Men med en sådan overflod af værktøjer er det vigtigt at finde de digitale værktøjer, der rent faktisk passer til dine medarbejdere og gør deres arbejde lettere. Det lyder måske indlysende, men mange virksomheder begår den fejl at investere i prangende nye værktøjer, som medarbejderne skal arbejde udenom, i stedet for at vælge teknologi, der understøtter deres organisatoriske behov.
Vil du tage din medarbejderoplevelse til det næste niveau?
Vores e-bog om workforce enablement giver dig nogle praktiske tips og strategier, som kan hjælpe dig med at optimere dine medarbejdertilfredshed.
Inspirer andre, del dette blogindlæg