TOPdesk tilgængelighedspolitik
Hos TOPdesk har vi et enkelt mål: at hjælpe organisationer med at skabe ekstraordinære kundeoplevelser for alle deres brugere. Vi arbejder hårdt på at gøre det lettere for kunder med handicap at få adgang til alt, hvad TOPdesk har at tilbyde.
Hvad gør TOPdesk for at sikre denne tilgængelighed?
Hos TOPdesk arbejder vi på at sikre, at vores produkt er så tilgængeligt som muligt:
- Gør tilgængelighed til en kvalitetsstandard for alle nye projekter. Det betyder, at alle nye TOPdesk features skal være tilgængelige.
- Starter langsigtede erstatningsprojekter for ældre grænseoverflader.
- Giver vores personale tilgængelighedstræning.
- Bruger regelmæssigt eksterne konsulentvirksomheder til at vurdere den seneste udvikling.
- Evaluerer regelmæssigt selv TOPdesks tilgængelighed.
Er TOPdesk kompatibel med browsere og hjælpemidler?
Ja! TOPdesk er kompatibel med de to mest anvendte skærmlæsere: NVDA med Firefox og Jaws med Chrome. Vi arbejder med HTML-standarder, understøttet af ARIA, når det er nødvendigt. Selvom vi ikke aktivt har testet andre kombinationer, kan disse kombinationer ende med at virke i en acceptabel grad.
Hvad er TOPdesks overensstemmelsesniveauer?
De såkaldte Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) definerer kravene til både designere og udviklere, så de kan forbedre tilgængeligheden for mennesker med handicap. Der er tre overensstemmelsesniveauer: Level A, Level AA og Level AAA. TOPdesk stræber efter WCAG 2.2 Level AA for alle vores nye produkter og funktionaliteter. Vores serviceportal er formelt blevet vurderet.
Hvad er på nuværende tidspunkt tilgængeligt i TOPdesk?
Vi er på nuværende tidspunkt ved at forbedre TOPdesks kerne. Derudover er flere vigtige dele og funktioner allerede gjort (mere) tilgængelige:
Serviceportal
Med vores serviceportal, kan slutbrugere gøre alt, hvad der kræves for at drage fordel af de services, du tilbyder, såsom at navigere, læse vidensartikler og udfylde formularer. Se revisionen af TOPdesks serviceportal fra december 2020, opdateret oktober 2022 [PDF]
Arbejdet som first-line operatør
Der er tre indstillinger til rådighed for at få en mere tilgængelig oplevelse. Du kan finde dem i menuen øverst til højre > My Settings > Accessibility.
- ‘Accessible overviews’ erstatter listen over incidents for et tilgængeligt modstykke. Det kan let navigeres med et tastatur, så en operatør kan finde det vigtigste incident, som skal behandles.
- ‘Expand all groups’ ændrer grænsefladen for et incidentkort. Grænsefladen begrænser synlige data ved at have ‘expandable groups’, som kan skjule information fra hjælpeværktøjer. Ved at udvide disse grupper kan du finde og navigere til alle oplysninger.
- ‘Support custom colours’ opretter en grænseflade med en høj kontrast, hvis den normale kontrast ikke er tilstrækkelig. Du kan også anvende dark mode.
TOPdesks navigation består af flere elementer: hovedmenuen (øverste venstre knap), hurtigstartsbjælken (venstre) og fanelinjen (øverst). Disse er tilgængelige, så folk let kan gå hen, hvor de vil.
Alle felter på incident hovedsiden har beskrivende etiketter, inklusiv formatkrav, så de kan udfyldes i overensstemmelse hermed. Vidensartikler, som kan anvendes til at hurtigt at løse incidents, er også tilgængelige.
Jeg har fundet en begrænsning. Hvad kan jeg gøre?
Til trods for vores store indsats, er TOPdesk endnu ikke fuldt ud tilgængelig for kunder med handicap. Vi kan altid bruge hjælp til yderligere at fjerne visse begrænsninger. Del gerne eventuelle begrænsninger, som du støder på, og hvilke muligheder vi måske har gået glip af, så vi kan lære af dine oplevelser.